CrossFit er de seneste to årtier blevet rigtig populært, men de færreste kender oprindelsen og endnu færre ved formentlig, at CrossFit et træningskoncept og fitnessband inden for en mere overordnet måde at træne på, der kaldes Funktionel Fitness. CrossFit uden tvivl er det mest populære og udbredte brand inden for den funktionelle fitnessverden, men der er en masse andre træningskoncepter der i bund og grund er samme træningsform. Fællesbetegnelsen for disse, er netop Funktionel Fitness.
I denne artikel vil vi gennemgå hvad Funktionel Fitness er og hvordan den har udviklet sig til hvor den er i dag, samt hvordan det hænger sammen med CrossFit både som træningsform og som konkurrencesport.
Funktionel Fitness, der også nogle steder kaldes Høj Intensiv Funktionel Træning, defineres som træning, der inkorporerer funktionelle bevægelser udført ved relativ høj intensitet.
Funktionel Fitness har en række ligheder med højintensiv interval træning (HIIT), men adskiller sig ved at at implementere og kombinere øvelser fra en række forskellige sportsgrene og træningsmodaliteter, herunder bla. vægtløftning, styrkeløft, gymnastik, løb og ergometer-roning.
En række forskellige kommercielle fitness-koncepter kan betragtes som Funktionel Fitness heriblandt, TRX, Training for Warriors og CrossFit. CrossFit er den mest udbredte og populære form for Funktionel Fitness med over 15.000 CrossFit-affilierede fitnesscentre i over 150 forskellige lande, i 2022.
Funktionel Fitness kendetegnes både som en træningsform henvendt til motionister og den generelle befolkning, samt som en konkurrencesport med både lokale, nationale og internationale konkurrencer.
Historien bag Funktionel Fitness
Det hele startede med CrossFit
Begrebet Funktionel Træning har vundet større og større indpas i fitnessverdenen i løbet af de seneste 15 år. Dette skyldes i høj grad udbredelsen af det globale fitness-koncept CrossFit©, som på mange måder har sat standarden for hvordan funktionel trænes udøves i dag. CrossFit så dagens lys i år 2000, da den tidligere gymnast Greg Glassman grundlagde fitness-konceptet i Santa Gruz, USA.
*BILLEDE AF CROSSFIT JOURNALS HJEMMESIDE OG CROSSFIT’S HJEMMESIDE*
I løbet af de efterfølgende år fortsatte Glassman med at udvikle metodikken og curriculummet omkring CrossFit, til også at indeholde en træner/instruktør-certificering og endda et tidsskrift (CrossFit Journal), hvori træningskonceptet og filosofien bag blev beskrevet. Ligeledes kunne fitnesscentre affiliere sig under CrossFit som CrossFit-affiliated gyms og i 2005 fandtes der 13 CrossFit-gyms på verdensplan.
Hen over det næste årti voksede CrossFit-brandet sig stadig større til i 2015 at være en kæmpe forretning og globalt fitness-fænomen med over 13.000 CrossFit-affilierede træningscentre på verdensplan. CrossFit’s ekspansions-kurve har de senere år fladet en smule ud, men koncernen er pr. 2022 stadig det ubestridt største funktionelle fitness-brand med over 15.000 affilierede centre på verdensplan.
Hvad er CrossFit?
CrossFit beskrives af koncernen selv som en livsstil karakteriseret ved sikker og effektiv træning samt sund ernæring. De beskriver desuden at CrossFit kan bruges i forbindelse med at opnå ethvert mål fra at vægttab til øget fysisk præstationsevne.Lige siden grundlæggelsen har CrossFit beskrevet sit træningskoncept som værende konstant varierende funktionelle bevægelser udført ved høj intensitet på tværs af brede tids- og trænings-domæner.
*CROSSFIT MEME*
I CrossFit stræbes, der efter at udvikle udøverens fysiske præstationsevne (eller fitness) inden for det de kalder ‘de 10 fitness-domæner’. Disse værende:
- Cardiovaskulær udholdenhed
- Muskeludholdenhed (eller stamina)
- Styrke
- Fleksibilitet
- Power
- Hurtighed
- Koordination
- Behændighed (eller agility)
- Balance
- Præcision (eller accuracy).
*INFO GRAFIK MED DE 10 FITNESS DOMÆNER*
Med andre ord kan det siges at CrossFit-udøvere er fitness-generalister som specialiserer sig i, ikke at specialisere sig. Dette er også et “catch-phase” som CrossFit-koncernen selv anvender. Som CrossFitter er formålet altså at være relativt god til det hele.
I selve træningsmetoden anvender man i CrossFit elementer og øvelser fra gymnastikken, olympisk vægtløftning og styrkeløft. Disse øvelses-elementer kombineres i højintensive daglige workouts, som varierer i format, længde og øvelsesvalg fra dag til dag. De daglige træningssessioner er lige fra grundlæggelsen og til i dag, blevet lagt op på CrossFit’s hjemmeside som en såkaldt Workout of the day (WOD) og som følgere af træningskonceptet selv dagligt kan udføre.
Funktionel Fitness som konkurrencesport
CrossFit som sportsgren opstod i 2007, hvor eventet CrossFit Games blev afholdt for første gang. CrossFit Games kan nok bedst beskrives som verdensmesterskabet i CrossFit.
Konkurrencen voksede sig fra en ranch i Californien i de første år (2007-2009), hvor omkring 70 atleter deltog med ca. 150 tilskuere på sidelinjen, til i starten af 2010’er at udvikle sig til en konkurrence med store sponsorer, live mediedækning, store pengepræmier og tusindvis af tilskuere på store sport-venues i Californien.
*BILLEDE / VIDEO FRA DET FØRSTE CROSSFIT GAMES*
I løbet af 2010’erne blev konkurrencen afholdt årligt som en CrossFit Games Season, først gennem et udskillelsesforløb med fem online workouts hvor flere hundrede tusinde CrossFittere fra alle verdensdele i disse år tilmeldte sig – nemlig CrossFit Open
Gennem Open kunne atleter kvalificere sig til først Regionals, en fysisk konkurrence hvor deltagere konkurrerede mod andre atleter fra samme kontinent. Her konkurrerede deltagerne om at kvalificere sig videre til den afgørende konkurrence, CrossFit Games om at blive den Fitteste mand/kvinde eller fire mands hold, i verden. Dog, er kvalificerings rækkefølgen noget anderledes i dag. Open er der stadig, men nu skal atleterne igennem kvart- og semifinaler, inden CrossFit Games.
I starten af 2020’erne er CrossFit Games stadig den største og mest prestigefyldte Funktionelle Fitness-konkurrence, der findes. Dog findes andre store Internationale Funktionelle Fitness-konkurrencer, som ikke afholdes af CrossFit-koncernen, som bla. Rouge Invitational og Wodapalooza. Ligeledes findes et utal af lokale og nationale Funktionel Fitness-konkurrencer for udøvere på alle niveauer.
Funktionel Fitness som motionsform i Danmark
I Danmark åbnede de første CrossFit-affilierede fitness-centre i 2008, i København. Op igennem 10’erne begyndte både større og mindre CrossFit-centre at åbne rundt omkring i Danmark.
I starten af 2020’erne findes der CrossFit-affilierede centre i alle de største danske byer samt de fleste provinsbyer. Sideløbende med CrossFit’s øgede popularitet i 10’erne, begyndte de kommercielle fitness-centre i Danmark, at få øjnene op for det funktionelle fitness-område. De fleste større fitnesskæder i 10’erne, herunder Fitness DK (Senere Sats) og Fitness World, åbnede og har stadig i dag funktionelle træningsområder i fitnesscentrene med bla. gymnastiske barer, ringe og reb. Derudover, vægtstænger, kettlebells og medicinbolde og endda har mange både mindre og større fitness-centre idag indendørs kunstgræs til at løbe samt skubbe og trække med slæder.
Til trods for at have udviklet sig til at være en konkurrencesport, dyrker langt de fleste udøvere stadig Funktionel Fitness på motionist- og hobbyniveau, for at forbedre fysisk og mental sundhed, samt for manges tilfælde på grund af den sociale interaktion og fællesskabsfølelse, der opstår i mange funktionelle træningscentre samt på funktionelle fitness-hold.
Nogle anvender træningsformen til selvstændig “ikke-superviseret” træning, men en lang række centre tilbyder Funktionel Fitness-holdtræning under supervision af en instruktør. Træningsformen tilbyder altså personer, der træner i et fitness- eller motionscenter et alternativ til den selvadministrerede styrketræning i maskiner eller den mono-strukturelle kredsløbstræning på løbebånd, Crosstrainere eller motionscykler.
Funktionel Fitness og CrossFit er altså en relativt ny sport, sammenlignet med f. eks. håndbold eller fodbold og henvender sig til både hverdagsmotionisten og eliteatleten.
Følg med i næste artikel der hedder “Hvad er funktionelle øvelser?” for en gennemgang af bevægemønstrene samt øvelseskategorier i Funktionel Fitness.